Man regner med at ca 400.000 personer( mænd og kvinder) i danmark lider af urinincontinenens dvs at man ikke kan holde på vandet når man hoster, nyser, løfter, hopper, løber, rejser og sætter sig.
Årsagerne kan være mange forskellige ; operationer i underlivet, efter fødsel, alderen m. m.
En svag bækkenbund; Bækkenbunden er den muskelgruppe der understøtter underlivsorganerne( blære, livmoder og tarm) Bækkenbunden sammensnører åbningerne i urinrøret, skeden og endetarmen. Den overvejende årsag til at man ikke er i stand til at holde på urin, luft og afføring er en svag bækkenbund.
Bækkenbundstræning kræver meget koncentration, da det ofte er en muskelgruppe der er svær at fornemme. Forskning viser at ca 70 % kan træne sig til en stærkere bækkenbund og dermed mindske eller fjerne problemet. Der for er det vigtig at være tålmodig og søge professionel hjælp for at komme rigtig i gang.
Ved en Fysioterapeutisk undersøgelse klarlægges muskelfunktionen i bækkenbunden .Ud fra denne undersøgelse tilrettelægges et individuel træningsprogram.
Nedsynkning af livmoderen vil også kunne afhjælpes ved træning af bækkenbundsmuskulaturen hos ca 1/3 .